Nyhedsbrev: 18. november 2016

Nyhedsbrev: 18. november 2016

Sidste nyt fra JERNBANECAFEEN

Mange gode jule-oplevelser

Kære Jernbane-ven! Dette er en lang mail. Jeg har så meget på hjertet. Mailen er strukturet, så du hurtigt kan skimme den og slå ned, der hvor du føler dig fristet til at læse lidt mere.  De tre hovedoverskrifter: 1.Nye oplevelser: Velkommen 2. Siden Sidst: Det er just sket 3. Hverdagens tro glæder – musik og bægerklang

1. Nye oplevelser: Velkommen

LØ 19. nov kl 14-02:  Mød Stine og Caroline

Stine mødtes lige med en god ven ved Bellevue pladsen – julen 2015
Stine var tjener på JC medens hun læste til ingeniør.  Siden da har hun arbejdet for både Danfoss og Grundfos, i både ind og udland. Nu hos Allianceplus. I morgen springer hun bag baren sammen med Caroline, vores nyeste og yngste tjener – og de glæder sig til en hyggelig aften sammen med en masse søde gæster. Og hvorfor så det? Jo, alle tjenerne og jeg skal til julefrokost i Wallmans.  For første gang i selve jule-sæsonen. Vi glæder os til mad, drikke, show og … også at se hvordan de har julepyntet hele Cirkusbygningen! Inspiration er altid godt!

TI 22. nov kl 20: Boysen / Andersen Band 

Claus Boysen, dansk/amerikansk sangerinde, Inge Andersen og Roland Hansen
Trioen spiller skøn jazz-musik. I november i fjor dukkede der tilmed en dygtig sangerinde op. Om det gentager sig nu på tirsdag ved jeg ikke, men det blir’ godt!

TI 29. nov kl 19.30: Jazzpianist Jørgen Lund  

Jørgen Lund er et dedikeret menneske, der ønsker sine medmennesker alt vel
Jørgen Lund elsker musik i mange stilarter og evner at hjælpe os hver gang der er 5 tirsdage i en måned!  I sin fritid er han læge og driver bl.a. Stressklinikken.dk
Jazz-Jette elsker også musik, fest og farver – og især at blive accompagneret af netop Jørgen Lund. Jette har sunget jazz siden hun som ung boede i New York City.  Her var hun sekretær om dagen og sang om aftenen jazz-diva, men fik også lige 3 sønner og alle flyttede retur til DK. Her trives Jette bl a med at synge på Jernbanecafeen … ikke mindst når Jørgen Lund optræder. Læs mere om de to her  Eller check Jernbanecafeens hjemmeside under DET SKER

LØ 2. dec kl 11-12: Kom til Togets Dag i JTV regi

Hvad er JTV? Det er den nystartede klub, som stationsforstander Preben fik pustet igang den 24. september. Vi er foreløbig 12 medlemmer, men åbne for flere.

Togets Dag, hvad er nu det?

Det er vores kælenavn for Modeljernbanens Dag, som blev indstiftet af MOROP i 2015. MOROP er den europæiske sammenslutning af modelbaneklubber og andre brugerforeninger med det formål at varetage modelbanebrugernes interesser.

Lørdag  2. december kl 11-12 byder vi på

en 7 Ekspressen fadøl gratis og derefter en lokomotivolie gratis til alle efterfølgende købte øl, vand eller kaffe til alle fremmødte medlemmer og kommende medlemmer af JTV. Dertil sidst, men ikke mindst, underholdning ved stationsforstander Preben Jønsson;
Preben vil fortælle om JTV opstart og fremtid samt hans store erfaring med klubvirksomhed og G modul drift. Jernbanecafeens lille tog er G modul. JTV planlægger at byde på oplevelser også uden for Jernbanecafeen, fx besøge andre klubber. Det bliver nok så hyggeligt.

2. Siden Sidst: Det er just sket

SØ 30. okt Succes Storm P. teatertur 

Tjener Lars Holtet og jeg takker for en dejlig eftermiddag og aften sammen med de godt 20 gæster, der fulgtes med os til Køge. Her oplevede vi Storm P forestillingen, som Køge Amatørscene selv havde sat så fint sammen! Retur på JC hyggede vi os med mad og drikke og alle var meget tilfredse. På billedet ses de fleste deltagere. Dog ikke den gruppe, som lige ville gå fra stationen og til teateret og så endte med at nå det ved hjælp af en lokal taxi.

TO 3 nov. ØJ dag fra 17.17:  Julestuen funklede

– og alle gæster kl 17.17 smagte Thy Ren og Thy Julefnug gratis. Alle var glade, men også lidt triste over, at Aage Svenningsen, direktør for Thisted Bryghus, ikke kom som forventet. Hans jule-historier og smagsprøver på andre gode Thy øl var savnet. Heldigvis er han igen rask – og vi har aftale om en THY ølsmagning fastlagt til mandag 6. februar.  Sæt X! Flere gæster nød også Thy Jule-Stenøl og den nye Jack & Beer, også fra Thisted Bryghus.
Fra Amager Bryghus har vi igen i år Holgers JUL. Alle smovsede sig med smagen af årets første pebernødder. Og mange glædede sig over Mariannes skønne julekjole. Alt i alt en skøn aften og en hyggelig start på julen.
Selv pakkekalederne var smukt ophængt  – da vi tog imod juleøllene 3. nov.

FR 4 nov. kl 20.59 J dag: Fuld fart og bjælleklang

I år kom Tuborg gæsterne udklædt som fitness-nisser. Flere endog i så stramtsiddende tøj, at læberne var blevet blå! Det er dog lykken at være med, siger Agnete Bjørlig, værtshusets ejer i 3. generation. Det er mig med orange ØL medalje nedenunder! Stort at opleve glæden ved at få årets første julebryg knappet op af en helt særlig Tuborg fit-nisse-pige. J-dag er og bliver helt særlig!
Tuborgs fitness-nisser sammen med Agnete Bjørlig, iklædt orange ØL medalje
Hvad er så forskellen på de to juleøl-mærke-dage? Well, de søde gæster på billedet til venstre for Marianne var alene i byen, på JC, om torsdagen og medbragte deres voksne børn om fredagen.  I øvrigt nævnte de at alle nok ville fejre Nytårsaften hos os igen i år!  Det opfatter jeg som en stor cadeaux.

TI 8. nov ByggerBanden bød på fed julestemning

ByggerBanden spiller på Jernbanecafeen hver månedens 2. tirsdag kl 19.30

FR 11. nov:  Skønne smil – Ægte bog-glæde

Ole Sørensen og tjener Lars Holtet med bogen Kom nu ned på jorden
Ole Sørensen, kendt fra TV som rebellen fra Langeland har begået er værk om Et liv i socialpsykiatrien på Langeland. Fortalt til Marianne Vestergaard Nielsen. Ole forærede Lars en signeret bog og glad han blev. Personligt hilste jeg på Ole – og Marianne – den dag de mødtes første gang, på Jernbanecafeen. Stort tillykke med bogen til både Ole og Marianne!

SØ 13. nov  er norske Kari sovet ind

Norske Kari Lillian – sidste gang jeg så hende på JC  – 18. oktober 2016
Kari flyttede ind, når hun indtog Dagligstuen. Hun var for ca. 10 år siden en meget jævnlig gæst, mest når der var musik. Dansegulvet blev ofte indtaget – og gerne med solodans. Hun hyggede med hjemmerullet røg, mange Underberg og lidt øl. Meget øl var hun ikke bleg for at bestille, for hun bød gladeligt omgange til et bord med fx jydske håndværkere. Friskt gået!
Norske Kari Lillian – næstsidste gang jeg husker hende på JC –  oktober 2016
I de sidste par år, har vi så ikke vidst hvad der var sket. For en god måneds tid siden kom hun så igen og fortalte, at nu gad hun ikke ligge i sengen længere. Ingen kunne stille diagnosen eller gøre hende rask. Igen indtog hun rummet, nu også med rollator og strikketøj. En beundringsværdig beslutsomhed! Og flot at hun havde arrangeret, at der er blevet ringet til os, så vi nu ved, at vi kke længere skal venter hendes besøg!  Æret været Kari’s minde!

MA 14. nov: Parkeringskiltet blev til slikkepind!

Natten mellem 14. og  15. nov var der en slikkepind-strikke-kunstner forbi skilet!

TI 15. nov: PubQuiz rekord 10 hold, 41 deltagere  

Quizmaster Jeppe med vinderholdet: Glentevejens Antennelaug

Rekord aften! 10 hold og 41 deltagere gør det til den quiz på Jernbanecafeen hvor der har været flest deltagere. Allerede kl 19 kunne man se, at det tegnede til at det meget faste hold, der har holdt 3 måneders pause, Glentevejens Antennelaug, var tilbage. Det hold er i en liga for sig – og de endte også med at vinde aftenen suverænt.

Aftenens resultater: Glentevejens Antennelaug – 45 point, Amagerbanen – 40 point, Hjørnet – 34 point

Med 70,5 point at spille om var det et virkeligt flot resultat. Tillykke til Glentevejen.

Glentevejen, Hjørnet og Amagerbanen har længe været de 3 sikre på holdkortet.

Team Måne og Bodegaprinsesserne har nu deltaget nogle gange i træk. Deres interne kamp, hvor det at slå hinanden  …. Læs mere og se fotos af alle holdene på værtshusets hjemmeside under Galleri – eller tryk her

Endnu flere glade medalje vindere … 

Find mange flere glade medaljevindere på værtshusets hjemmeside – eller nøjes med at se alle de øvrige fra oktober måned 2016 ved at klik her

3. Hverdagens tro glæder

DET SKER julen 2016 – Kom og vær’ med

Nyhed: lækkert med varm styrkende jule-gløgg

Den nye Jule-Gløgg bringer glæde til to engelske piger – på en kold, mørk blæsende november dag

Alt kan ske 

Det er altid hyggeligt med musik og især, når gæsterne spiller impulsivt. Oftes er det en guitar, der kommer i spil.  Men, når det er en Didgeridoo, et traditonelt aboriginal, australsk musikinstrument må det siges at være helt unikt. Et bevis at på, at på Jernbanecafeen kan alt ske! Tak til den kvikke tjener Lasse, der forevigede denne særegne oplevelse! Besøg os og vær med til at opleve …
Med venlig hilsen Agnete Bjørlig, ejer i 3 generation JERNBANECAFEEN kørt siden 1933 ved Hovedbanen udgang modsat Tivoli Reventlowsgade 16 | 1651 Kbh. V Tlf. +45 3321 6090  |  4035 4898 www.jernbanecafeen.dk