Flag, Guld, Sølv eller Bronze

Historien om medaljerne på Jernbanecafeen

Vælger du værtshusets egen øl

gi’r vi dig dit helt eget klippekort, og vi klipper hver gang, uanset om du køber 7 Ekspressen på fad eller flaske.

Efter 10 klip har du hygget dig til bronzemedalje, men du kan også vælge at fortsætte til sølv eller guld eller vores nye flagmedalje!

Vi bestræber os på at tage fotos af alle guld- og flagmedaljevindere, mens medaljesangen afspilles. Medaljevinderne kommer i centrum og gæsterne klapper som oftest. Herefter trykker og ophænger vi vinderne billederne som dekoration i Dagligstuen

Medaljevindere

Siden tv-udsendelsen med Jøden har vi jævnligt oplevet vennegrupper, der kommer til København med det ene formål at opnå Guld- eller flagmedalje på Jernbanecafeen. Festligt!

De fire unge mænd mødte friske og målrettet kl. 7 en lørdag morgen.  Det  viste sig relativt hurtigt, at de havde et mål med dagen.  De skulle alle opnå at få guldmedalje på én dag … ligesom Jøden.

De tre af dem var kollegaer, arbejdede med “menneskerettigheder”. Den fjerde ved jeg ikke noget om, for rent faktisk fik jeg ikke lige talt så meget med dem.  Og dog …  de blev mere og mere snakkesaglige, som projektet skred frem.

Fx. spurgte de høfligt om de måtte hente brød hos bageren, pølser fra pølsemanden og naturligvis var de mere end velkomne til det. Et godt supplement til al væden. vil jeg mene. Ligeledes fik de grønt lys for at benytte det medbragte Matadorspil.

 

Da de så nåede til omkring bronze-medalje-niveauet, altså efter ca 10 stk. 7 EKSPRESSEN  – blev flere af dem ved med at fortælle mig igen og igen, om vigtigheden af at gennemføre sådan en guld-medalje-dag … før de fik børn!  En af dem havde dog teen-age-bonus?-børn, men var også meget bevist, om at børnenes moder passede på dem.

PS: Medaljen er ikke bare fin, men kan også bruges som ølåbner

Både kvinder og mænd i alle aldre finder det sjovt at opnå medalje!