TogBanko januar 2017

Premiere på TogBanko 30. januar 2017

TogBanko hver månedens sidste mandag kl 19 – Husk også at bestille mad! Tjenerne Michael og Lars stråler, som var det juleaften, da deres idé og ønske om TogBanko fik sin debut 30. januar 2017. Præmierne til henholdsvis én række, to rækker og hele pladen fuld var da også så overdådige og varierede som var det juleaften. Alle præmier havde et værtshus-islæt, altså noget med vores logo. Derfor TogBanko. Eksempel på præmierne er en af værtshusets snack skåle fyldt med chokolader. En anden er en flaske varm øl og to af cafeens varm-øl-shot-glas. En tredje en flaske Gordon’s Gin, to af cafeens drinks glas og en citron. Hyggelige præmier, som deltagerne tog godt imod! TogBanko kendetegnes også ved, at deltagerne skal råbe FUT FUT, fremfor Banko. Dette er med til at gøre det meget morsomt. Dertil, det med at næsten alle numrene har navne – så som Gamle Ole, Juleaften, 7-EKSPRESSEN og C 47 – det fik også mange smil frem!