Jul på Jernbanecafeen

English text follows soon

Jul på Jernbanecafeen er ægte råhygge

jul1 jul2Gæsterne klipper julehjerter, som udstilles og de udvalgte bliver præmieret. Der er pebbernødder på bordene og julemusik på jukeboksen. Forretningen er smukt pyntet … traditionelt, men alligevel nyt … hvert år! Tjenerne er jule-klædt. Gang på gang hører vi, at et julebesøg på Jernbanecafeen er en tilbagevendende juletradition for mange. Mange mødes hos os før og efter deres firma-julefest, så atmosfæren emmer af jule-glæde og spænding. Kl. 10 og 19 åbenes værtshusets dagens julekalender-pakke-gave 1.-24. december J-dag er fredag 6. nov. kl. 20.59 og den nye ØJ-dag er allerede torsdag 5. nov. Læs mere på J-dag

Jernbanecafeen’s pakkekalender åbnes kl. 10 og 19; 1. – 24. december

Pakkekalenderen bringer glæde både for den der åbner gaven – og for alle dem, der smager på gaven. Gaven indeholder nemlig noget jule-godt, som gaveåbneren meget gerne må hjælpe tjeneren med at dele ud til alle gæster! Hvem åbner så pakkerne? Det gør en eller flere gæster. Tja, det er tjeneren der bestemmer – det, som så meget andet. Men det sker, at nogle reserverer en gaveåbning til en bestemt dato, fordi … der har jeg fødselsdag eller på den dag mødte jeg min kæreste her. Det er rørende at høre alle de forklaringer.
pak1 pak2
Det sker også at en gæst siger: Må jeg åbne gaven? Det vil jeg gerne … det bliver nok den eneste gave jeg får i år! Med en sådan udtalelese, så føles det godt, at Jernbanecafeen er også er åbent juleaften! Værtshusets pakke-kalender til gæsterne har været et fast indslag lige siden Agnete overtog værtshuset for nu snart 20 år siden! Pakker – og måske især – jule pakker har noget magisk, spændende og hyggeligt over sig. Kom og oplev det! pak3 pak4 pak5