Nyhedsbrev: 2. oktober 2014

Nyhedsbrev: 2. oktober 2014

Læs om fest, hygge-byvandring og JC i Børsen
 

Oktuborgfest, oplivende bytur & Jernbanen i Børsen

 

Sidste chance for Tyroler-musik er søndag 5. oktober kl 15

“Is this a Danish bar?” blev jeg spurgt af en nydelig yngre pige, måske fra Rusland. Dagen efter kom det fra en lidt omtåget mand “Is this Copenhagen?”. Ja, så smukt er Jernbanecafeen pyntet – til og med søndag!  Og musikken swinger … På billedet er ham i den grå skjorte, en norsk musikant, der lige spiller med! Om han også kommer på søndag, tror jeg næppe. Men de øvrige tro musikanter afrunder årets oktoberuge på søndag – kom og oplev det!
Smilende Michael er foruden tjener også dekoratøren bag festlighederne. Ergo-Michael burde have fremvist en af vore to lækre tyske øl i 1/2 liter flaske fremfor en Leffe!
Lu med oktober-fest-brillerne er vores nyeste tjener. Han blevet “spottet” af Lasse, Lotte og Lars, da de alle var på 60 timer Dørmands-kursus på Hotel- og Restaurationsskolen.
Marianne nyder at have glade gæster i det fri – lidt som da hun serverede på Søcafeen i Tivoli.

Byvandrigen tirsdag 7. okt. kl 17 slutter med mad og hygge 

Jernbanecafeen’s tirsdagstur er nærmest som et Kinderæg!  Først kulturelle oplevelser, så lækker mad og drikke og dertil en stor portion hygge! Panserbassernes gård og fortællingen om Sophus Falck er målet for næste tirsdagstur.

Pris for byvandring, mad og en øl eller vand  kr. 248. Tilmelding er nødvendig på tlf.  26 12 91 92  eller  [email protected]

Turen starter fra Jernbanecafeen kl 17. Deltagerne drager afsted i samlet flok og kommer retur efter ca 5 kvarter, glade og inspirerede.  
“Skål” hilser turguiden, kulturhistoriker Tommy P. Christensen!  Mariann Willumsen, nr. to fra højre, er kreatøren af de lækre snitter (som på billedet lige er blevet spist!)  Men hun er klar med en ny frisk portion allerede på tirsdag. 

Jernbanecafeen i Børsen

Fire, store og stemningsfyldte fotos pryder artiklen om Tuborg kampagner gennem tiderne, bragt i Børsen tirsdag 30. september 2014.  At de er optaget på Jernbanecafeen, fremgår (desværre) ikke af teksten. Men … enhver, der har været hos os … på et eller andet tidpunkt mellem kl 7 morgen og 2 nat … vil uden tvivl nyde gensynet!  Her er de så … også til dig!  Tak til Børsen for tilsagnet om at måtte bruge artiklen. Kom selv … og gen-oplev hyggen! På gensyn! Agnete Bjørlig, ejer i 3. generation