ØLLETs DAG

ØLLETs DAG på Jernbanecafeen

– 1. lørdag i september; 3. september 2016
Kim Danø, DØE lokal formand i Rødovre, ledede en hyggelig smagning af 4 udvalgte øl fra Thisted Bryghus

Fejret i samarbejde med DØE og Thisted Bryghus

DØE er kort for Foreningen af Danske Øl Enthusiaster. I 2003 indstiftede foreningen Øllets Dag med det formål, at sætte fokus på øl og ølkultur. Thisted Bryghus er af DØE blevet valgt som Årets bryggeri 2015 og er leverandør af Jernbanecafeens egen øl 7 EKSPRESSEN; Classic og Pilsner. DØE’s repræsentant, Kim Danø, og JC tjener Lasse Brandt forstod en præsentation af fire øl, fra Thisted Bryghus: StenØl, Cold Hawaii med rav, havtorn og porse, Cold Hawaii med birk, fyr og gran, samt den helt nye og meget hypede Thisted / Mikkeller Beer Geek Limfjordsporter. De mange fremmødte, fra både nær og Malmø, smagte sig igennem disse fire øl, krydret med historier omkring Thisted Bryghus og ikke mindst tidligere brygmester Clemmesen. Kim Danøs viden er omfattende og fremtoningen gennemført: iklædt skjorte med bryghuset logo. Den øl, der lod til at vække størst glæde blandt smagerene viste sig, at være resultatet af samarbejdet mellem Mikkeller og Thisted Bryghus. Men også de to varianter af Cold Hawaii, vagte opmærksomhed med deres specielle og “nyskabende” Ny Nordisk smag. Disse to øl findes allerede i vores sortiment, ligesom StenØL. Vi takker alle de mange, der mødte op for at hædre Øllets Dag, hos os på Jernbanecafeen og ikke mindst DØE’s Kim Danø og Thisted Bryghus!